Modtag nyhedsbrev

Indtast emailadresse:

Driftsikkerhed og kort responstid

Kim Storgaard - Maskinmester på færgen Mette Mols 
Mols-Linien har både sparet penge og oplevet store serviceforbedringer efter at færgerne Mette og Maren Mols har fået etableret et omvendt osmoseanlæg fra Søegaard Vandteknik.

Dybt nede i skroget på færgen Mette Mols, der sejler på ruten Kalundborg-Århus, finder vi maskinmester Kim Storgaard. Maskinrummet er et mylder af tekniske installationer, knapper, lamper der lyser og blinker og computerskærme, hvorfra færgens teknikere kan følge med i alt lige fra temperaturen på wc-vand til hvor mange hestekræfter de massive motorer præsterer.

 

Det er også herfra skibets kontrolrum, at Kim Storgaard holder øje med tilkalkning af færgens rørsystemer.

 

”Vi bruger en del vand til rensning af maskinolie. Her bruger vi råvand, som kører i gennem vores systemer. Tidligere havde vi store problemer med tilkalkning i maskinen, fordi vandet løb ubehandlet i gennem. I dag har vi etableret et omvendt osmose anlæg, som meget effektivt trækker kalken ud af vandet – så at sige blødgører vandet. Det betyder, at der ikke længere er problemer med kalk”, fortæller Kim Storgaard.

 

Før etableringen af anlægget fra Søegaard Vandteknik måtte han tilkalde teknikere til at afkalke det anlæg der renser maskinolien.

 

”Vi måtte dengang regne med at skulle have teknikerbesøg cirka hver 10. uge. Så var det kalket fuldstændigt til. I dag er situationen en helt anden. Nu kan vi spare reservedele og de dyre besøg af teknikere, fordi det nye anlæg fjerner al kalken”, siger Kim Storgaard.

 

Han regner med at serviceaftalen med Søegaard Vandteknik har skabt en årlig besparelse på mellem 45.000 og 50.000 kroner alene i forhold til reservedele. Dertil kommer udgiften til de timer, som det tog for en tekniker at få afkalket systemerne.

 

”Der var en vis skepsis omkring omvendt osmose og tanken om at trække kalken ud af vandet, da vi gik i gang med et lille pilotprojekt for nogle år siden. Vi fik et gratis anlæg på prøve, og kunne hurtigt se, at det var den rigtige løsning for os. Både i forhold til besparelser på reservedele og serviceniveau”, siger Kim Storgaard.

 

Udover rensning af maskinolien benytter Mols-Linien flasker til afkalkning af vand i forbindelse med færgens kaffemaskiner. Her var problemerne med kalk i vandet også store før et enkelt flaskeanlæg blev etableret.

 

”Det er det samme resultat, vi er nået frem til. Flaskerne fungerer perfekt. Vandet er fri for kalk, og det gør, at vi er fri for at have besvær med afkalkning af tilstoppede maskiner. Det har kostet os penge at etablere både anlæg med flasker og omvendt osmose, men det er ingenting i forhold til de tidligere udgifter. I årlige omkostninger løber det op i omkring 5.000 kroner til service. I det hele taget er jeg ret godt tilfreds med det samarbejde, vi har med Christian Søegaard. Der er altid hurtig respons og god teknisk feedback. Det er vigtigt for os. Ikke mindst hurtigheden, da vores systemer skal have support inden for 24 timer, hvis der opstår problemer med de anlæg, der er etableret”, lyder det fra maskinmester på færgen Mette Mols, Kim Storgaard.

SØEGAARD Vandteknik ApS ○ Ranunkelvej 8, 4070 Kirke Hyllinge ○ Tlf. 46 40 38 34