Modtag nyhedsbrev

Indtast emailadresse:

”Flaskerne er en genial løsning”

Hans Rasmussen - Indehaver af rustbehandlingscentret Dinitrol i Ubby 
Med op til 1.500 biler om året i gennem rustbehandlingen hos Dinitrol i Ubby ved Kalundborg, er Søegaard Vandtekniks afkalkning en oplagt og besparende løsning.

Før brugte medarbejderne hos Dinitrol i Ubby ved Kalundborg masser af tid på at gå bilerne i gennem i mindste krog, når de havde været i gennem rustbehandlingen og den efterfølgende vask. Vandet skulle tørres af – selv i de mindste kroge – så man hindrede at lyse kalkflager blev siddende i lakken. I dag sparer stedet 15-20 minutter pr. bil fordi man ikke længere behøver at tørre – selv en metalsort bil af.

 

”Første gang vi hørte om, at man kunne få nogle flasker, som trak kalken ud af vandet, var faktisk en gang for nogle år siden. Det var Christian Søegaards svigerfar, der havde en bil til service hos os. Han forklarede kort om systemet, og det gjorde os nysgerrige”, fortæller indehaver af rustbehandlingscentret Dinitrol i Ubby, Hans Rasmussen.

 

Derefter besøgte Christian Søegaard fra Søegaard Vandteknik Ubby med et sæt flasker. Flaskerne er koblet til vandhanen og en højtryksrenser i centrets vaskehal, hvor bilerne slutter deres behandling, inden de kan afhentes af kunden.

 

”Først skyller vi bilerne i almindeligt vand. Derefter sæber vi dem grundigt ind og skyller dem efterfølgende igen i almindeligt, rent vand. Når sæben er skyllet helt væk, gir vi dem en tur med det vand, som har været i gennem flaskerne. Vandet er nu helt frit for kalk, så der er ingen problemer med, at vi til sidst kører bilerne ud i solen”, fortæller Hans Rasmussen.

 

I den varme sol kan bilerne stå og tørre af sig selv. Og der er ingen problemer med kalk.
 

”Vi skal altså ikke længere bruge kræfter og tid på at gøre det manuelt. Det handler jo ikke kun om tid og penge, når man har op i mod 1.500 biler om året. Det drejer sig da også om, at man går hen og bliver lidt lang i armene, hvis man både skal bruge kræfter på at sæbe ind og bagefter tørre bilerne rene for vand med vaskeskindet”, griner Hans Rasmussen.
 

”Det er ganske enkelt genialt. Med den viden og de resultater, vi har opnået med det her, så kunne vi aldrig forestille os at gå tilbage til sådan, som det var før. Det ville være tåbeligt”.
 

Første gang Christian Søegaard var på besøg hos Dinitrol i Ubby fik indehaver Hans Rasmussen en grundig introduktion til teknikken bag de flasker, som virksomheden leverer.
 

”Jeg lurede lidt på det, for vi har jo i mange år været vant til at skulle bruge tid på at polere bilerne efter vask. Christian gav en fin forklaring, og han fortalte blandt andet, at det faktisk ikke var noget nyt, men en teknik, som man brugte i flere andre industrier. Vi prøvede systemet af, og det virker”, siger Hans Rasmussen.
 

I dag bruger Dinitrol omkring seks flasker om året til en pris på 1.000 kroner pr. styk.
 

”Det er ingenting, vi betaler, set i forhold til den tid, vi sparer. Vi kunne aldrig gå tilbage til tiden før flaskerne”, siger Hans Rasmussen. 

SØEGAARD Vandteknik ApS ○ Ranunkelvej 8, 4070 Kirke Hyllinge ○ Tlf. 46 40 38 34