Modtag nyhedsbrev

Indtast emailadresse:

Johnny

Johnny 
Interessen for teknik og mekanik har altid været stor hos Johnny, der er virksomhedens supertekniker. Hans primære opgave er at lave servicetjek og reparationer på kundernes installationer.

Johnny har kendt sin chef siden de to gik i folkeskole. Han gik nemlig i klasse med Christians søster. Så det faldt ham naturligt at skifte arbejdet som smed i Roskilde ud med en ansættelse i Søegaard Vandteknik, da der blev brug for en ekstra medarbejder.

 

”Jeg elsker at arbejde med teknik og mekanik. Det er en udfordring at arbejde her, fordi jeg møder nogle helt andre arbejdsopgaver, end jeg ville gøre, hvis jeg arbejdede som smed i en virksomhed. Samtidig er det også lidt sjovt at arbejde rundt omkring i restauranter, cafeer eller store køkkener, hvor kokke og tjenere drøner rundt om ørerne på en, imens man forsøger at løse et eller andet teknisk problem”, fortæller Johnny.

 

Hans største opgave er at reparere, vedligeholde og eftertjekke kundernes anlæg. Arbejdet foregår både hos kunderne og hjemme på værkstedet i Biltris nord for Roskilde.

 

Når ikke han har hænderne begravet i teknik, nyder han fritiden med sin hustru og sine to døtre i huset få kilometer fra arbejdspladsen. Han spiller både tennis, sejler havkajak og forsøger at få løbet sig en tur, når der er tid til det. 

 

Kontakt Johnny her: jf@vandteknik.nu

SØEGAARD Vandteknik ApS ○ Ranunkelvej 8, 4070 Kirke Hyllinge ○ Tlf. 46 40 38 34